fredag den 21. september 2012

For en flad 20'er!

Er fast loppemarkedsgænger, og har gennem tiden købt mange gode ting. Jeg lopper den forskellige steder, men kan bedst lide de markeder, der er uden for byen, for der koster tingene ikke spidsen af en jetjæger. Dem der sælger på loppemarkeder i Kbh, de tror, at de kan få overpris for deres gamle ragelse, og så ryger charmen pludselig af.

I sommerperioden er der loppemarked lige ved Greve St., og der plejer, at være mange gode loppefund.

Normalt køber jeg ikke tøj, men denne sag for en 20'er, det var ikke til at stå for. Tasken købte jeg sidste år til kr.30,00.




torsdag den 20. september 2012

Alt for "damerne"

Dame... Hvornår skiller grænsen fra pige til dame egentlig?

Er 26 og føler mig pludselig gammel.

En veninde er i journalistpraktik hos Alt For Damerne, og jeg skal derfor være med i en artikel om shopping. Fotografen var forbi os i forgårs, og jeg har en fornemmelsen af, at billederne blev super gode. Så nu venter jeg i spænding på, at bladet bliver udgivet.

tirsdag den 18. september 2012

FremtidsIndretningsCampingProjekt

Jeg VIL ha' en gammel campingvogn en dag. Og den skal være gammel gammel, så den får det rigtige look. Selvfølgelig skal den så re-designes ala Frk. Malmkvist :)

Én som denne ville være perfekt. Den trillede forbi os en sommerdag - SÅ fed.



Se flere seje vogne her: http://www.design-camp.dk/

Tommeltotten op eller ned

Danske designmøbler mangler opmærksomhed - Og hvad gør man så! Smider tøjet.

Kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes om denne form for markedsføring. Mener, at der må være andre måder, at fange folks opmærksomhed på?
Samtidig så tager jeg hatten af for Bolig Magasinets chefredaktør Louise Lehmann, som selv vælger, at posere nøgen i kampagnen.

*Når jeg ser billedet, så er min første tanke altså ikke, at jeg bare MÅ eje den stol... Men det er måske heller ikke det, der er meningen... Hvad tænker I?

mandag den 17. september 2012

Kluns - I JUST LOVE IT

For nogle uger siden skulle jeg over med haveaffald, og vupti, så stod der lige den yndigste lille kommode og kiggede på mig. Den er bare så fin, og så er der små rum og spejl i den øverste af de store skuffer. Den har lidt patina, men det er lige præcis, det look vi elsker hjemme hos os. Vores indretning er derefter, og jeg elsker at blande nyt og gammelt.

Mit fund fandt hurtig sin plads på børneværelset.


Så skete det igen igen... Sidste søndag... På vej til bageren... En rar mand kommer ud fra sin opgang med denne skønne sag under armen, og mine øjne spotter hurtigt, at han vil smide den ud. Mig efter ham, og vi er nu de lykkelige ejere af en VP-lampe, som intet fejler.

*Det kostede mig kun en tur mere til bageren og en sparepære.

Lampen skal stå i stuen - Nyt billede følger...


Den berømte blogger-bølge...

Så kunne jeg ikke holde den længere, og er NU også røget på blogger-bølgen.

Egentlig havde jeg tænkt mig, at bidrage med kreative inputs, men da jeg barsler den 6 mdr. endnu, kan det være, at der sniger sig et moderligt råd eller en dårlig joke ind i ny og næ.

Jeg siger Goddag til bloggerverdenen, og bevæger mig måske ud på dybt vand, hvor jeg ikke kan bunde, men mon ikke jeg overlever alligevel (Halleluja for korkbæltet).

/Frk. C. Malmkvist